Galleri

Fagforeningens formand, Aldo Amaya, har arbejdet for Cerrejón i 32 år. Gennem årene er det blevet tydeligere og tydeligere for ham at fagforeningen og lokalbefolkningen må stå sammen. Ligesom arbejderne i kulminen og på kulhavnen, mærker minens naboer konsekvenserne af kul på nær hånd. Derfor ser fagforeningen det i dag som en central del af deres formål at styrke den lokale befolkningens sager overfor minegiganten Cerrejón.

Hør fortællinger og beretninger fra La Guajira om Fagforeningens arbejde, lokale beboeres kamp og Den påvirkning Cerrejón minen har på lokalområdet og befolkningen

Beretninger

I 2016 bliver Idila Fuentes fordrevet fra sit hjem i Roche, for at gøre plads til minens udvidelse. På ordre fra Cerrejón, sendes kampklædt politi ud for at fjerne hende og resten af lokalsamfundet. Hendes døtre bliver tæsket, alle hendes husdyr bliver dræbt og hun bliver smidt ud af sit hjem uden muligheden for at få ejendele med. Hun står nu til at skulle tvangsfjernes endnu engang, pga. yderligere udvidelser. Hendes mand er syg og naboerne er allerede taget afsted - men Idila føler hun hører til hvor hun er og nægter at lade sit liv styre af en minegigant. Hun er derfor blevet tilbage.  

Når Carmen Milena står op om morgenen er det til en udsigt over verdens største kulmine. I hendes landsby plejede folk at bevæge sig frit og leve som hyrder i lokalområdet. Nu er alt privatiseret, og Carmens landsby står for tur. De frygter at de er de næste der vil blive drevet væk fra deres hjem, når minen igen vil udvide i deres evige jagt på mere kul. Alt imens mærkes Carmen og hendes landsby på deres helbred - kulstøv og kemikalier forårsager mange sygdomme hos dyr og mennesker.

Jairo Quiroz

Jairo Quiroz er tillidsvalgt i fagforeningen SINTRACARBON. Fagforeningen organiserer 60 % af Cerrejóns ca. 12.000 ansatte. De kæmper for ordentlige arbejdsforhold for de hårdtarbejdende mine- og havnearbejdere. Samtidig står de side om side med lokalbefolkningen i Colombia, når det kommer til at beskytte deres sundhed og lokalmiljø. Senest gjaldt det bevarelsen af floden Rancheria, som giver vand til landbrug og husholdning til hele den tørkeramte region.

Kulmineregionen La Guajira er præget af semiørken og sæsonvis tørke, hvilket gør floderne ekstremt vigtige for lokalbefolkningen. Derfor er det meget sårbart, når Cerrejón fortsætter med og flytte floder for at gøre plads til at grave kulminen større, idet det ofte forårsager udtørring af floderne. Cerrejón har netop omdirigeret en del af floden Bruno, som er en af de vigtigste floder i La Guajira.

Blas kæmper som en del af lokalbefolkningen sammen med fagforeninger og sociale bevægelser for at beskytte floderne, som danner grundlag for deres liv.

Med kulminens daglige vandforbrug på 34.000 liter er der ikke meget vand tilbage til lokalbefolkningen, som skønnes at have 2-5 liter rent vand tilgængeligt på daglig basis.

Kullet transporteres med tog fra minen til havnen, hvor det opmagasineres i store bunker. Folk bosat langs togruten og nær den store havnefacilitet oplever at deres vasketøj bliver sort.

 

“Støvet bliver taget med vinden og sniger sig ind alle steder, i folks hjem, sætter sig på planter og lægger sig i vandet, så både dyr og mennesker ikke kan undgå at indtage det.” fortæller Alfonso, fra Media Luna, det Wayuú samfund, der beboer området omkring havnen.

Alfonso forklarer hvordan fagforeningen fik kontakt til nogle udenlandske universiteter der undersøgte minearbejdernes sundhed. Fagforeningen sørgede for at universitetet efterfølgende lavede et lignende studie af Media Luna og et andet lokalsamfund i regionen.

Resultaterne var til at tage at føle på. Svovl, krom og nikkel er nogle af de stoffer der blev fundet i blodet hos arbejdere og lokalbefolkning. Ligesom der hos mange blev fundet celleforandringer, og begyndende stadier til kræft, lunge- og hjertesygdomme.

Misael står foran sit hjem. Det er et simpelt hus bygget af lokale materialer. Ler og tømmer. Misael fortæller at byggestilen hedder Bareque, og at Wayúerne altid har boet sådan. Det køler dejligt i det varme klima. Og så tillader et hus med lerklinet gulv at gode råd kan komme til en i drømme.

Over halvdelen af befolkningen i regionen, La Guajira, tilhører den oprindelige befolkningsgruppe Wayúu. Misael er Wayúu og arbejder med at lave film og tv. Han fortæller stolt om folkets traditioner og ritualer. Han har blandt andet produceret en serie i 12 dele om Wayúu folkets traditionelle lege - altså deres “OL”, som blev meget populært blandt TVseere både i Colombia og Venezuela.

Han har også lavet film om Wayúuernes ritual når piger bliver til kvinder. Det er nemlig tradition at piger ved deres første menstruation gennemgår et ritual kaldet Majayüt. Her bliver pigerne oplært i alle Wayúuernes håndværk, medicin, kogekunst og traditioner. Årligt holder Wayúuerne en slags Miss Univers konkurrence, og kårer årets bedste Majayüt-kvinde. I år vandt 17-årige Claudia Hernández, som brugte omverdenens opmærksomhed til at tale i forsvar for regionens floder og vandløb. “Vand er liv - respekter vores territorium” var det klare budskab fra Claudia rettet mod Cerrejón og de colombianske myndigheder.
 

Misaél Socorrás Ipuana

Modstanden mod Cerrejón og kampen for at generobre kontrollen over jorden og vandet samler mange grupper i La Guajira. Samuel Arregocés er central for samarbejdet på tværs af forskellige interessegrupper og NGOer. Her fortæller her om hvordan fagforeningen SINTRACARBÓN arbejder hånd i hånd med bønder såvel som afrocolombianere som ham selv og wayúuer. For selv de der er ansat hos kulmineselskabet kæmper imod udvidelsen af minen - de har jo også behov for at vandet og luften ikke forurenes.

 Samuel Arregocés

På kanten af minen ligger der en kantine. I årevis har Eneida Díaz de Barbosa levet af at sælge måltider til de lokale beboere og andre forbipasserende. Kulselskabet Cerrejón har flere gange tilbudt hende penge for at flytte, men hun har altid takket nej. Så i slutningen af september 2017 sendte de politiets uropatrulje ind for at tvangsfjerne hende, hvilket du kan se billeder af her og læse en længere beskrivelse på engelsk af her.
I øjeblikket er Colombia Solidaritet og vores samarbejdspartnere i kontakt med Cerrejón for blandt andet at sikre, at kulselskabet ikke slår hendes husdyr ihjel, som er hendes levebrød.

For fem måneder siden betalte Luis Duarte sig fra at få jævnet sit hus med jorden. Det var ikke med hans gode vilje. Mineselskabet Cerrejón tvang hele landsbyen til at rive deres liv op med rod. Luis Duarte og hans kone fik forhandlet en erstatning på 250 millioner pesos, en halv million danske kroner, for at forlade området og vælte deres hus. Men Luis Duarte kunne ikke få sig selv til at gøre det.

Jairo Epiayu er en af de mænd i Colombia der kender Cerrejón allerbedst. Han er vokset op på kanten af minen, og for ti år siden, kom virksomhedens folk til hans landsby. De ville have fat i landsbyens jord, for at udvinde kullet i undergrunden. Jairos landsby stod sammen, men måtte til sidst forhandle deres genhusning et andet sted. I dag omtaler Jairo Cerrejón som et monster. Et monster der prøver at fremstå ansvarlig overfor omverdenen, men som i virkeligheden står til ansvar for ødelæggelse og elendighed.

Jairo Epiayu

Idila Fuentes

Eneida Días

Blas Sierra

Aldo Amaya

Alfonso Ballesteros

Luis Duarte

Carmen Milena

Alle videoerne har danske undertekster - de skal bare slås til på det lille "CC" ikon

)

(

BAGGRUND

 
 
 
 

Cerrejón

Om Cerrejón

Cerrejón er både navnet på et mineselskab og en kulmine.

Selskabet Cerrejón er ejet af de tre multinationale selskaber Anglo-American (Sydafrika), Glencore (Schweiz) og BHP  (Australien; tidl. BHP Billiton).

Kulminen Cerrejón ligger i La Guajira i det nordlige Colombia (se kort her). Siden 1985 hvor Cerrejón åbnede de første miner, er den vokset til en størrelse af 700 km2 svarende til et område større end Bornholm. Det gør den til verdens største åbne kulmine - målt på areal, ikke produktion.

Oprindeligt havde Cerrejón tilladelse til at udvinde kul indtil 2009, men i 1999 forlængede den colombianske regering tilladelsen med 25 år til 2034.

Fra landbrug til kulmineregion

Regionen La Guajira er hjemsted for 56,6 % - 3,728 mio. tons (Mt) - af den samlede nationale kulreserve i Colombia.

Siden 1960'erne har landbrugssektoren (39,6 % Af BNP) reduceret sin indvirkning på BNP (3,6 % I 2011) og minedriften er samtidig steget (62,9 % I 2011). La Guajira plejede at være domineret af opdyrkede landbrugsarealer, men nu er hele regionen baseret på eksportorienterede varer som kul og olie. 

Kuludvinding forurener luften, jorden og vandet, som er basis for de lokales levegrundlag og bidrager samtidig til den globale klimakrise.

 

Luftforurening og sygdomme

Når kul udvindes sker det ved at grave 300 meter ned i jorden, hvilket skaber store åbne kulminer, der, når udgravningerne kommer i kontakt med luften, skaber geokemiske transformationer. Disse reaktioner kan resultere i udløsningen af skadelige og giftige kemiske elementer, der har en risikofuld påvirkning på det omkringliggende miljø. Det kul, der befinder sig i Cerrejón minen såvel som de sten, der omgiver minen, indeholder kviksølv, bly, chrom, arsen og zink og det er disse kemiske elementer, der frigives, når selskabet udgraver blandt andet ved hjælp af eksplosioner. Kulstøvet forårsager mange sygdomme hos både dyr og mennesker, der både indånder de skadelige kemikalier såvel som drikker forurenet vand.

 

Indoptagelsen sker også langs den togrute, hvor kullet fragtes til havnen. Både naboer og arbejdere er blevet undersøgt, og der er blandt andet fundet svovl, krom og nikkel i deres blod. Derudover blev der hos mange fundet celleforandringer samt begyndende stadier til kræft, lunge- og hjertesygdomme.

Mere info om kul, Cerrejón og Colombia

RAPPORTER

 

HJEMMESIDER

NYHEDSARTIKLER

  • Artikel om Jakeline Romero Epiayu og andre miljøaktivister som arbejder med livet som indsats. Skrevet af Ellen Ø. Andersen, offentliggjort af Politiken, 9. oktober 2017.

  • Artikel om Eneida Díaz de Barbosa, der fjernes med magt fra sit hjem af Cerrejón. Skrevet af Emma Banks, offentliggjort af London Mining Network, 6. oktober 2017.

  • Pressekonference om global kampagne for at presse Glencore til at respektere arbejdstagerrettigheder. Offentliggjort af IndustriALL Global Union, 14. september 2017.

  • Artikel om ansatte i kulminen Cerrejón risikerer livet, og fagforeningen SINTRACARBÓN kræver derfor øget sikkerhed.  Offentliggjort af IndustriALL Global Union, 17. august 2017.

Pensionsselskaberne

Pension Danmark

Industriens Pension

 

Sampension varetager pensionsordninger for 271.605 
personer.

Sampension er kundeejet, hvilket betyder at du kan få indflydelse på hvad din pensionsopsparing skal investeres i.

Sampension skriver i deres CSR-politik at de vil investere i:"Virksomheder der tilstræber et renere miljø, blandt andet

  • ved at have fokus på at mindske CO2-udledning med henblik på at understøtte COP21-aftalens målsætninger, og

  • ved at støtte udvikling og udbredelse af miljøvenlige teknologier."

Kilde: sampension.dk

Industriens Pension varetager pensionsordninger for ca. 400.000 lønmodtagere og 8.000 virksomheder i Danmark.

Industriens Pension er kundeejet, hvilket betyder at du kan få indflydelse på hvad dine pensionspenge skal investeres i.

"Vores arbejde med ansvarlige investeringer tager afsæt i de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer, FN’s Global Compact principper og alle vedtagne internationale konventioner med Danmarks tiltrædelse. Vores politik og retningslinjer for ansvarlige investeringer sikrer, at vi tager hensyn til blandt andet menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima og miljø samt anti-korruption, når vi investerer."

 

Kilde: industrienspension.dk

PensionDanmark varetager over 700.000 lønmodtageres pensionsopsparinger. Det svarer til 12,8 mia. kr. i indbetalinger i 2016.

PensionDanmark er kundeejet, hvilket betyder at du kan få indflydelse på hvad dine pensionspenge skal investeres i.

 

 "PensionDanmark følger de FN-støttede principper for ansvarlig investering, der danner et godt udgangspunkt for arbejdet med ansvarlige investeringer. Derudover har PensionDanmarks bestyrelse vedtaget specifikke retningslinjer for ansvarlige investeringer, der er baseret på generelt accepterede normer og gældende konventioner. "

​​

Kilde: pensiondanmark.com

Sampension

Mere info om investeringer og pensionsselskaber

Tal på pensionsselskaber der har afinvesteret:

http://www.ansvarligfremtid.dk/ansvarligpension/

 

MCSI Fossil Fuels Free Index:

http://www.pionline.com/article/20141016/ONLINE/141019892/msci-launches-fossil-fuel-free-indexes

 

Det giver bedre afkast at investere i non-fossile aktiver

https://www.theguardian.com/environment/2015/apr/10/fossil-fuel-free-funds-out-performed-conventional-ones-analysis-shows

 

http://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring___Pension/article1015163.ece

“FNs konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøforhold og korruption”

De lokale i kulmineregionen La Guajira kæmper for retten til vand og for deres overlevelse. Den anerkendte geolog Julio Fierro Morales forklarer fra minut 1.20 i ovenstående video hvorfor vandet er så vigtigt i regionen, og hvorfor det er så skrøbeligt at mineselskabet Cerrejón fortsat flytter floder i det allerede tørre område.